Nyborg Gymnasium
Nyborg Gymnasium som Røde Kors ambassadør
Røde Kors Landsindsamling 2024
Søndag d. 6. oktober 2024 står vi klar igen
Røde Kors Landsindsamling 2023
Søndag d. 1. oktober 2023 var der igen Røde Kors Landsindsamling, selvfølgelig med base på Nyborg Gymnasium. Knap 200 elever var med til at samle ind.
Vi takker Rektor Henrik Vestergaard Stokholm og de fantastiske ambassadører på Nyborg Gymnasium for det store arbejde de ligger i indsamlingen.
”Vi tror på, at forandringer starter hos os selv, og at det er vigtigt at gå forrest med nye tanker, engagere sig i samfundet, udvise personligt mod og kæmpe for noget, der er større end os selv”
Sådan står der i Gyborg Gymnasiums menneskesyn, og sådan handler de elever som går ud og samler ind til Røde Kors Landsindsamling. TAK til alle de dejlige unge mennesker!
Røde Kors Landsindsamling 2022
Søndag d. 2. oktober 2022 var der igen Røde Kors Landsindsamling – og igen i år var Nyborg Gymnasium base for alle lokale indsamlere.
Rektor Henrik Vestergaard Stokholm om Nyborg Gymnasium’s engagement i indsamlingen og Røde Kors-arbejdet:
“Det er jeg da megastolt af….”
- Vi er lige nu blandt de fem gymnasier i hele landet, der kommer til at sende flest indsamlere ud på deres ruter på søndag. Det er jeg da megastolt af, og mon ikke vi igen i år kommer til at samle et flot beløb ind, der understøtter Røde Kors’ kæmpearbejde for udsatte og sårbare’ i både Danmark og ude i verden, lyder det fra Henrik Vestergaard Stokholm:
- Under en fælles samling på gymnasiet forleden var generalsekretær Anders Ladekarl fra Røde Kors forbi. Han holdt et rørende og motiverende oplæg for eleverne, der helt tydeligt har fået mange til at melde sig som indsamlere. Jeg kan mærke, at de nu glæder sig til at komme ud og omsætte deres motivation i et flot indsamlingsresultat.
Så mange indsamlere som muligt
- Vi har en klar fælles målsætning, nemlig at sende så mange indsamlere afsted, så vi igen i år kan få resten af Danmark til at spærre øjnene op over et flot indsamlingsresultat her i Nyborg. Det gjorde vi sidste år, hvor vi var det gymnasium i lander, der samlede det største beløb ind, siger han og fortsætter:
- For gymnasiet er der den ekstra dimension, at så mange af vores unge mennesker på skolen bakker op om indsamlingen. Deres engagement og indsats vil vi gerne honorere ved at lade skolen være base på selve dagen. På den måde håber vi at gøre det til en god, fælles oplevelse for dem, når de bruger en søndag formiddag på at gøre en forskel for andre. På samme måde glæder vi os til, igen i år, at byde Røde Kors og resten af indsamler-holdet velkommen her på Skolebakken